The Watch Tower Movement (1)

Nærværende artikel er tænkt som en kort baggrundsinformation om forholdet mellem Jehovas Vidner og The Watch Tower Movement i Afrika.

The Watch Tower Movement er i sin nuværende betydning en fællesbetegnelse for en række religiøse bevægelser i Central- og Sydafrika, der har sine rødder i Jehovas Vidner. Fælles for hovedparten af disse grupper er, at de i deres oprindelse havde et stærkt socialt og politisk udtryk i deres budskab og forkyndelse.

Betegnelsen The Watch Tower Movement er i sin oprindelige betydning og reference et udtryk, der dækker over Jehovas Vidners aktiviteter i Central- og Sydafrika i de første årtier af det 20’ende århundrede. Missionærer, som var udsendt, først af Russell og siden af Vagttårnsselskabet, fik hurtigt stor indflydelse på magtbalancen i store områder af Central- og Sydafrika, da de som ”Vagttårnsprofeter” hurtigt kom i konkurrence med medicinmændene, bl.a. med hensyn til hvem der skulle rådgive de lokale høvdinge.

I begyndelsen af 1920’erne begyndte Vagttårnsselskabet at miste kontrollen over disse Vagttårnsprofeter, som for manges vedkommende blev mere og mere politiske i deres virke og mål. Dette til trods vedblev Vagttårnsselskabet – antageligt helt op til omkring 1930 – at vende det blinde øje til denne udvikling, man fortsatte med leverancer af store mængder litteratur til området.

Konsekvensen af denne udvikling betød, at der i flere områder af det daværende Rhodesia, Nyasaland og Belgisk Congo udviklede sig to politisk problematiske strømninger. Den ene var hekseprocesser, som i visse tilfælde betød at mange blev druknet som konsekvens af de blev dømt for at være hekse eller i forsøget på at afsløre dem som sådanne. Den anden var, at visse fremtrædende Vagttårnsprofeter havde overtaget Russells fortolkning af det bibelske Harmagedon, som arbejderklassens oprør mod kapitalen og brugt det som et middel til at opildne bl.a. minearbejdere i Belgisk Congo til arbejderopstande, som i 30’erne førte til flere blodige sammenstød mellem minearbejdere og myndighederne.

Da Jehovas Vidner begynder at få relativ stor fremgang i henholdsvis Malawi og Mozambique i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne er der ikke længere tale om et religiøse fænomen, som de politiske magthavere kan sidde overhørig. For magthaverne i Malawi og Mozambique var det af gode grunde ikke umiddelbart muligt at afskille Jehovas Vidner fra The Watch Tower Movement. For begge gruppers vedkommende har de deres religiøse udspring i Russell’s teologi, begge gruppe har forbindelse til Vagttårnsselskabet.

Det er tilsyneladende først i slutningen af 1980’erne at Vagttårnsselskabet vedgår at der er en sammenhæng mellem Jehovas Vidner og The Watch Tower Movement. – Hvad der dog er interessant ved Vagttårnsselskabets få omtaler af The Watch Tower Movement er, at de i påfaldende grad nedtoner både problemet med forbindelsen til The Watch Tower Movement og deres egen rolle. Vagttårnsselskabets behandling af denne sag er kendetegnet ved manipulation med fakta i en sådan grad, at det er vanskeligt at få nøjagtig overblik over denne sag.

Med hensyn til Malawi, da præsident Banda fra midten af 1960’erne kræver, at alle skal bære et partikort og Jehovas Vidner nægter dette, er der lagt op til en politisk magtkamp på mange niveauer. Det kan derfor heller ikke overraskende, præsident at Banda skred så hårdt ind over for Jehovas Vidner, som alt andet lige repræsenterede Vagttårnsselskabet – og set i historiens lys, som en af de største kilder til nogle af de blodigste arbejderopstande i Afrikas historie på det tidspunkt.

Note:

Rhodesia, nu: Zambia og Zimbabwe, Nyasaland, nu: Malawi, Belgisk Congo, nu: Den Demokratiske Republik Congo.

For dem som måtte være interesseret i at læse mere om denne skjulte side af Jehovas Vidners og Vagttårnsselskabets historie i Afrika vil jeg på et senere tidspunkt tilføje en lister over et udvalg af videnskabelige artikler som på forskellig vis bidrager med oplysninger til dette vanskeligt gennemskuelige emne.