Hvor mange døde?

Af Søren Bo Rødgaard Henriksen © 2002

 

Hvor mange Jehovas Vidner døde i nazisternes koncentrationslejre?


Mange bøger og artikler i tidsskrifter, der har beskæftiget sig med Jehovas Vidner under nazismen i Tyskland, før og under 2. verdenskrig angiver, at op mod 2000 medlemmer af Jehovas Vidner enten blev henrettet eller døde som følge af den behandling de blev udsat for i koncentrationslejrene.

Jehovas Vidners egne oplysninger om, hvor mange der omkom eller blev henrettet, er ikke entydige, hvilket fremgår af nedenstående eksempler fra hhv. 1945, 1950, 1965, 1975 og 1993.

  • »6000 af Jehovas Vidner i Tyskland har maattet friste en kummerlig Tilværelse i Koncentrationslejre.« – Ny Verden, juli 1945.
  • »Ti tusind forkyndere blev sendt i koncentrationslejre. Kun otte tusinde slap ud ud igen, efter at krigen var forbi. To tusinde af dem var i mellemtiden blevet myrdet.« – Vagttårnet, 15. august 1950.
  • »Af 10.000 Jehovas Vidner som var blevet sat i fængsler og i koncentrationslejre i Nazityskland kom 8000 ud i live.« – Vagttårnet, 15. marts 1965.
  • »I alt var 6019 blevet arresteret, mange af dem to, tre eller flere gange; der blev registreret 8917 arrestationer. Tilsammen var de blevet idømt fængselsstraffe på 13.924 år og to måneder, …… I alt var 2000 brødre og søstre blevet sat i koncentrationslejre,  ….. I alt var 635 døde i fængsel, 253 var blevet dødsdømt, og 203 af dem var blevet henrettet.«– Vågn Op!, 8. januar 1975.
  • »Jehovas Vidner i Tyskland rapporterede senere at 6262 af dem blev arresteret og at 2074 af disse blev sendt til koncentrationslejre. De fleste verdslige skribenter opererer med højere tal.« – Jehovas Vidner – forkyndere af Guds Rige, side 194.

Går man bag om de tal der er oplyst om antallet af Jehovas Vidner der døde i koncentrationslejrende fra 1939 til 1945, både Jehovas Vidners egne tal og eksterne kilder, viser der sig flere interessante ting.

  • For det første er antallet af Jehovas Vidner der mistede livet i nazisternes koncentrationslejre væsentligt mindre end det der oplyses i de fleste bøger og artikler om emnet.
  • For det andet, at antallet af dræbte oprindeligt stammer fra Jehovas Vidner, ikke fra uafhængige historiske kilder.
  • For det tredje, Jehovas Vidner har bevidst undladt at korrigere forkerte oplysninger, selvom de har vidst at der har været angivet forkerte dødstal.
  • Og endelig for det fjerde, har Jehovas Vidner brugt kilder til at dokumentere deres egne oplysninger – kilder de viste ikke er korrekte.

I 1975 oplyser Jehovas Vidner for første gang de korrekte oplysninger med hensyn til arresterede, døde og henrettede. Efter 1975 fortsætter Jehovas Vidner med at bruge de ukorrekte oplysninger, samt henvise til eksterne kilder, som har anvendt disse ukorrekte oplysninger.

De første officielle beretninger fra Jehovas Vidner om antallet af medlemmer der blev sendt til koncentrationslejre, blev oplyst af Vagttårnsselskabets hovedkontor i Bern, Schweitz i 1945. Her oplyses det, at der befinder omkring 6.000 medlemmer i koncentrationslejre, en talmæssig størrelsesorden som stemmer overens med senere oplysninger omkring antallet af arrestationer. Efterfølgende i perioden fra 1950 og frem til 1975 oplyser Vagttårnsselskabet konsekvent 10.000 (som blev sendt i koncentrationslejre), 8.000 (overlevende i 1945) og 2.000 (henrettede og døde under opholdet i lejrene).

At det først er fra tiden omkring 1975, at Jehovas Vidner skulle have været i besiddelse af præcise optegnelser over omfanget af døde og indsatte i koncentrationslejre, kan der med rimelighed rejses tvivl om.

For det første er der som nævnt ovenfor den omstændighed, at Jehovas Vidners tidsskrift “Ny Verden” i 1945 taler om 6.000 der befinder sig i koncentrationslejre. For det andet, bærer Vagttårnsselskabets historie i Tyskland præg af, at informationsstrømmen har været meget høj og præcis, selv under den værste forfølgelse i årene 1937/1938 og senere omkring 1940/1941. Vagttårnsselskabets organisering af medlemmer i Tyskland var så velordnet at man var i stand til at få alle nødvendige informationer formidlet mellem medlemmer i Tyskland og Vagttårnsselskabet hovedkontorer i hhv Schweiz og USA.

Endelig kan nævnes, at jeg fra en tidligere medarbejder hovedkontoret i Magdeburg med adgang til Jehovas Vidners arkiver i 1930’erne har jeg fået oplyst, at der blev fortaget ca. 8.000 arrestationer, omfattende 6010 forskellige Jehovas Vidner, og endelig at 201 blev henrettet. Vedkommende oplysninger, at han har været vidende om disse tal i mange år før det blev offentliggjort af Vagttårnsselskabet i 1975. Der er således noget der indikerer, at man fra Jehovas Vidners side har haft en interesse i at fastholde de forkerte tal, som udtryk for omfanget af de faktiske forhold.

Hvad der bidrager til at understøtte antagelsen om, at man fra Jehovas Vidners side bevidst ønsker at fastholde indtrykket af de høje dødstal, fremgår af en artikel i bladet Vagttårnet fra 1985 (15. januar, side 8.). Man citerer her fra historikeren Christine Kings bog ”The Nazi state and the new religions” (1982), hvor hun skriver at 10.000 medlemmer af Jehovas Vidner blev fængslet og at en ud af hver fire døde, altså omkring 2.500 døde eller henrettede. Med det formål at validere King’s oplysninger, henviser Vagttårnsselskabet til den tyske historiker Michael H. Kater (1969) og hans statistiskes oplysninger.

Hvad Vagttårnsselskabet undlader at oplyse er, at Kater’s oplysninger stammer fra en bog udgivet af Jehovas Vidner (“Jehovas Vidner og Guds gerning”, 1959). Des­uden er der ikke tale om statistiske oplysninger, med om et skøn – der igen er baseret på en antagelse omkring antallet aktive medlemmer.

Hvad der ydermere er med til at rejse tvivl omkring troværdigheden af de oplysninger som Kater fremfører som grundlag for sine antagelser er, at det bygger på Jehovas Vidners aktivitets­ni­veau fra april 1933, umiddelbart inden forbuddene mod Jehovas Vidner bliver udstedt i sommeren 1933. Allerede efter indførelsen af det første forbud i Dresden faldt antallet aktive medlemmer med godt 60%. Dette skal sammenholdes med, at Gestapo gik efter de aktive, hovedsageligt ledende medlemmer, at mange i de første år fik relativt korte straffe, samt at en indsættelse i en koncentrationslejr langt fra i alle tilfælde betød at vedkommende først blev løsladt i 1945. Medlemmet Konrad Franke var for eksempel i koncentrationslejr i 3 uger i 1933, 2 måneder i 1934, inden han i 1935 blev sendt i 9 års ophold i koncentrationslejr. – Vagttårnet, 15. februar 1984. Vågn Op!, 22. august 1974.

At Vagttårnsselskabet fortsat ønsker at give indtryk af at antallet af arrestationer, fængslinger og dødsfald er større end det reelt er, fremgår af deres nyeste fremstilling af Jehovas Vidners historie i bogen “Jehovas Vidner – forkyndere af Guds rige” (1993). Her siges der på side 194: »Jehovas Vidner rapporterede senere at 6262 af dem var blevet arresteret og at 2074 af disse var blevet sendt til koncentrationslejre. De fleste verdslige skribenter opererer med højere tal.«

Det er korrekt når der siges, at »de fleste verdslige skribenter opererer med højere tal.«, men Vagttårnsselskabet undlader at fortælle at disse skribenter alle har deres oplysninger fra Jehovas Vidner, som i tilfældet med Christine King, oplysninger som Jehovas Vidner ved er ukorrekte.

Tilbage står spørgsmålet: Hvor mange medlemmer af Jehovas Vidner døde i nazisternes koncentrationslejre?

Det svar som kommer tættest på sandheden må antages at være det som er oplyst af Vagttårnsselskabet i henholdsvis 1975 og 1993: Ud af de 2074 medlemmer af Jehovas Vidner, som blev sendt til koncentrationslejre, døde 635 medlemmer, heraf 203 ved henrettelse.

Kilder:

  • Jehovas Vidner – forkyndere af Guds rige, 1993.
  • Jehovas Vidner og Guds gerning, 1959.
  • King, Christine Elisabeth; The Nazi state and the new religions; 1982, New York.
  • Ny Verden, juli 1945.
  • Vågn Op!, 22. august 1974.
  • Vågn Op!, 8. januar 1975.
  • Vagttårnet, 15. august 1950.
  • Vagttårnet, 15. marts 1965.
  • Vagttårnet, 15. februar 1984.
  • Vierteljahrshefte für Zeitgefchichte, Vol. 17, hæfte 2. Kater, Michael H., München 1969.