Har demokratiet i Tønder kommune behov for et servicetjek?

Ved kommunalbestyrelsens møde, den 30. april 2026, havde to borgere valgt at benytte spørgetiden til at stille spørgsmål direkte til kommunalbestyrelsen. Spørgetiden blev indført ved beslutninger i kommunalbestyrelsen i henholdsvis 2018 og 2021, efter indstilling fra Slesvigs Parti og SF i 2018.

Begrundelse, for at indføre spørgetid i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder, var ønsket om ”mere åben politisk proces i Tønder kommune, med så megen borgerinddragelse som mulig.”  Dette er efterfølgende blevet præciseret: ”Hovedformålet er reel borgerdialog og ønske om offentlighed.”, ”… …at fremme dialogen mellem borgere og politikere.” Intentionen bag spørgetiden er god og positiv, det kan vel næppe betvivles i lyset af de fremsatte tilkendegivelser.

Nu er det nok de fleste bekendt, at der kan være stor forskel mellem teori og praksis, mellem intention og handling.

Ved mødet i kommunalbestyrelsen, den 30. april 2026, havde to borgere, som nævnt indledningsvis, valgt at benytte sig af spørgetiden. Ved afslutningen af den åbne del af kommunalbestyrelsesmøde, blev det oplyst, at livetransmissionen ville blive afbrudt inden spørgetimen påbegyndes, jvr. tidligere beslutning i kommunalbestyrelsen.

Jeg blev meget overrasket over dette og umiddelbart efter afbrydelsen af livestreamingen sad jeg tilbage med en underlig følelse. Hvorfor denne afbrydelse.

Efter en gennemgang af, hvad jeg kunne finde af oplysninger på Tønder Kommunes hjemmeside og i de tilgængelige dagsordner og referater fra Kommunalbestyrelsens møder, sad jeg stadig tilbage med et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor ingen livestreaming?

Dagen efter, fredag den 1. maj 2026, valgte jeg at anmode om aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører indførelsen af spørgetid og tilsvarende vedrørende alle efterfølgelse ændringer.

Ugen efter modtog jeg den ønskede aktindsigt og efter gennemlæsning af de fremsendte aktindsigtsdokumenter, har jeg stadig ikke fundet noget svar på, hvorfor der ikke er livestreaming under spørgetiden. Begrundelsen står hen i det uvisse. Til gengæld var der forklaring på, hvorfor der ikke må foretages privatoptagelser, hverken billed- eller lydoptagelser!

.

Demokratiske udfordringer

Den aktuelle sag om spørgetid og livestreaming – og de modtagne aktindsigtsdokumenter viser, efter min opfattelse, at vi i Tønder Kommune har nogle demokratiske udfordringer, som det er nødvendigt at adressere.

Den første vedrører den manglende livestreaming under spørgetid. Dernæst, at flere dokumenter, der indgår i sagsbehandling og beslutningsprocessen omkring spørgetid, ikke har synlig dokumentdato og for nogles dokumenters vedkommende heller ikke er markeret med versionsnummer.

.

Manglende livestreaming

Det fremgår af forslaget om spørgetid fra 2018, Tønder kommune gerne vil have aktive borgere, borgere der er socialt aktive og engagerer sig i sociale aktiviteter, borgere, der er fysisk aktive og er bevidste om deres sundhed, borgere der engagerer sig i foreningslivet og holder det levende.

Men, hvordan forholder det sig med de politisk aktive borgere, de engagerede borgere med holdningstilkendegivelser, der sørger at bidrage til udvikling af kommunen og dens opgavevaretagelse eller dem der legitimt udfordrer beslutningsprocesser og beslutninger?

Vi må ikke begå den fejl at forveksle den aktive og engagerede borger med den ”kværulerende” borger, uagtet at vi skal have plads til begge.

.

Med det gældende forbud mod livestreaming af spørgetiden er der skabt en demokratisk udfordring, som ikke bør ignoreres!

For det første, så udelukker man de borgere, som ikke har mulighed for at møde fysisk frem til spørgetiden, fra at se/høre spørgsmål og svar.

For det andet, dannes der forudsætninger for misforståelser og dermed misinformation, når de deltagende formidler deres individuelle oplevelser ved det sagte og de afledte konklusioner.

Som det tredje, borgerne bibringes en oplevelse af, at der er noget, der ikke tåler at se dagens lys, og som ønskes inddæmmet, hvilket substantielt bidrager til udvikling af mistro og mistillid mellem borgerne og politikerne/forvaltningen

Endelig, som det fjerde, at denne ”lukkethed”, som den manglende livestreaming ret beset er udtryk for, bidrager til en opfattelse af, at politikerne, generelt betragtet, ikke har det nødvendige mod til at stå ved eller forsvare deres standpunkter og beslutninger.

Det spørgsmål, der presser alvorligt på, er: Hvis ønsket bag indførelsen af spørgetid ”er reel borgerdialog og ønske om offentlighed”, hvad er det så, der står i vejen for at indføre livestreaming af spørgetid?

.

Manglende dokumentoplysninger

Den modtagne aktindsigt, som ligger til grund for dette skriv, indeholder i alt 38 sider, hvoraf 2 sider er en dokumentoversigt og de resterende 36 sider er sagsakter. Af disse 36 sider er der 13 dokumenter uden angivelse af dokumentdato. Af disse 13 mangler 8 af dokumenterne yderligere et versionsnummer.

Dette kan synes som en bagatel, hvilket på ingen måde er tilfældet. Det handler om retssikkerhed, gennemskuelighed, det handler om at forebygge mulighed for misforståelser og manipulation med fakta. Det handler ordentlighed, troværdighed og tillid. Det er det principielle, der er i spil.

Hvad denne aktindsigt angår, var det muligt med en rimelig præcis tidsangivelse, qua at aktindsigtsdokumenterne er anført en angivelse, med rød skrift, dato for systemregistrering. Dette er i flere tilfælde kun til begrænset gavn i lyset af de manglende versionsangivelser.

Til perspektivering, vi har her at gøre med en lille aktindsigt, hvad omfang angår, – hvordan vil det forholde sig, når det kommer til omfattende aktindsigter, måske på 100 eller flere sider, hvor der er tale om et politisk følsomt emne? Bør det ikke være afgørende, uanset en sags omfang eller karakter, at der tilstræbes videst mulig gennemskuelighed og sikkerhed mod misforståelser, etc.?

.

Tillid til troværdigheden ved det Tønder Kommune kommunikerer

Det tredje og sidste jeg vil fremhæve i relation til denne aktindsigt, er troværdigheden ved den information eller vejledning, som Tønder Kommune formidler til borgerne om spørgetid.

Kan læses her: https://www.toender.dk/demokrati-og-indflydelse/indflydelse-og-debat/spoergetid-i-kommunalbestyrelsen/

Teksten ”Retningslinjer for spørgetid i Tønder Kommune” angives at være de reviderede retningslinjer godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. september 2021. Dette er ikke korrekt.

Den tekst der er på hjemmesiden, er ikke identisk med den godkendte revidering af retningslinjerne af 30. september 2021. – Den nuværende tekst er en blanding af den godkendte revidering fra 2021 med senere administrative rettelser i februar 2023.

Den nuværende tekst, bullet 9, indeholder desuden en henvisning til både de oprindelige retningslinjer fra 2018 og den reviderede udgave fra 2021, som ikke indgår i den administrative rettelse fra februar 2023.

Det fremgår desuden af web-sidens tidsstempel (ikke synligt), at der er foretaget rettelse/-r på siden den 30. april 2026, men det er ikke umiddelbart til at vurdere, om det har relevans i forhold til tekstens troværdighed eller mangel på samme.

Problemet er her, at retningslinjerne hævdes at være identiske med den godkendte revision fra 30. september 2021. Det er ikke tilfældet, da teksten er administrativt rettet i februar 2023. – Og her har jeg ikke, hverken i aktindsigtsdokumenterne eller andre mødereferater på Tønder Kommunes hjemmeside, kunnet finde dokumentation for, at de nuværende retningslinjer på hjemmesiden, er godkendt af kommunalbestyrelsen.

.

Når jeg har valgt at bruge tid på denne gennemgang og dette skriv, har det sin årsag i, at jeg anser de påpegede forhold, som et symptom på en ”afslappet” tilgang til dokumentation og transparens i politiske og forvaltningsmæssige sagsbehandlinger og beslutninger. – Derfor er der behov for at italesætte dette, når vi bliver opmærksomme på det. – Det er en demokratisk udfordring, når det sker – og det er en demokratisk udfordring, hvis vi ikke handler på det!