Danskerne og religion

af  Søren Bo Rødgaard Henriksen © 2000
 

---

En gennemgang af en række undersøgelser om danskernes
forhold til religion og religiøsitet

På baggrund af en undersøgelse foretaget af Gallup for Kristeligt Dagblad, skriver avisen den 7. januar 2000: »Efter et par årtier med sekularisering har danskerne atter taget ordet religion til sig. Det vurderer religionssociolog Morten Warmind, Københavns Universitet på baggrund af en Gallup-undersøgelse fortaget for Kristeligt Dagblad.«

Morten Warmind udtaler videre til Kristeligt Dagblad: »Det er overraskende, at så mange i dag vil vedkende sig ordet »religiøs«. Det tyder på, at religion er blevet et stuerent begreb i de fleste danskeres opfattelse.«

Om undersøgelsens resultat skriver Kristeligt Dagblad, at den »viser, at knap halvdelen af alle danskere erklærer sig for »religiøse eller religiøst søgende«.

Den 8. januar kunne Kristeligt Dagblad fortælle, på baggrund af Gallups undersøgelse, at der er en svag stigning i kirkegangen, uden at det dog ændrer noget væsentligt ved det generelle billede. Det skal dog bemærkes, at det gælder for de kirkegængere, der kommer i kirken mindst halvårligt. Videre skriver avisen: »Når man fraregner bryllupper, begravelser, dåb og kirkekoncerter, går hver tiende dansker regelmæssigt i kirke. Det vil sige mindst en gang om måneden.«

Ser man på resultat af Gallups Millennium undersøgelse, og sammenligner den danske kirkegang med 60 andres landes, er den lav. Gennemsnittet for de 60 lande er 45 procent mod den danske på 10 procent - for den gruppe der går i kirke mere end en gang om måneden.

Lektor og dr. theol Svend Bjerg fra Københavns Universitet siger til Kristeligt Dagblad om undersøgelsens resultat: »Selv om en fem procents stigning er flot, så ændrer det ikke folkekirkens status fra at være den kirke, som har flest medlemmer og færrest kirkegængere.« Videre siger han: »Hvis antallet af kirkegængere til søndagsgudstjenesten bliver meget lavere, braser folkekirken simpelthen sammen som kristen kirke.«

På trods af den stigning der er sket i antallet af kirkegængere, giver undersøgelsen alligevel stof til eftertanke: Kun 10 procent bruger regelmæssigt den kirke, som 85 procent af befolkningen betaler skat for at være medlemmer af.

Troens genstand

I en stor europæisk undersøgelse der blev foretaget i 1981 og 1990 blev godt 1.000 dansker spurgt om de tror på en personlig gud eller en særlig åndelig kraft. På spørgsmålet om troen på en personlig gud var der i 1981 24% der svarede bekræftende, mens det i 1990 var faldet til 20%.

Troens genstand
I en stor europæisk undersøgelse foretaget i 1981 og 1990 blev godt 1000 danskere spurgt: Hvilket af følgende udsagn kommer nærmest til Deres tro? Svarene - i procent - fordelte sig som følger:
	1981	1990
En personlig Gud	24	20
En særlig åndelig kraft	24	33
Ved ikke, hvad jeg skal tro	32	26
Tror hverken på en personlig Gud eller en åndelig kraft	20	22
Kilde: Peter Gundelach/Ole Riis: Danskernes Værdier 1992

Noget kunne tyde på at der er sket et yderligere fald, hvis man ser på de tal som Berlingske Tidende den 12. december 1999 offentliggjorde fra Gallups Millennium undersøgelse. Her var der kun 16% af de adspurgte der svarede bekræftende på spørgsmålet om de tror på en personlig Gud.

Alternativer

Hvis godt 43% af den danske befolkning anser sig selv for at være religiøse eller religiøst søgende, og det kun er godt 2% af befolkningen der kommer i kirken hver uge, og 7% en eller flere gange om måneden, hvad er de andre så optaget af?

I en artikel i Kristeligt Dagblad den 28. november 1997 berørte man nogle af de ting som optager danskerne. Heri udtalte religionshistorikeren Olav Hammer ved Lunds Universitet: »Hvor New Age for 20-30 år siden var en subkultur, er det i dag noget, vi møder alle vegne. I den forstand, mener jeg, at der er tale om en fremvoksende folketro, som ikke ligner noget af det vi tidligere har set.« Han anser New Age-ideerne for at være et udtryk for det moderne menneskes forsøg på at hente fortryllelsen ind i verden igen. Ole Riis, der er lektor ved Institut for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet siger herom: »New age er ofte udtryk for et »dobbelt bogholderi«, hvor new age-troen fungerer som kompensation i forhold til det, der opleves som en overrationaliseret verden.«

Journalist og politisk kommentator Erik Meier Clausen siger herom: »Mennesker, der beskæftiger sig med new age, har grundlæggende et uforpligtende forhold til religiøsiteten. Vi lever i en tid, hvor meget går ud på at skrue en livsstil sammen og vælge en livsholdning. Men det er løsrevet og i den forstand det modsatte af religiøsitet.«

Antropolog og journalist Anne Knudsen siger det på denne måde: »Sjælen er i høj kurs. Vi ved alle at vi skal dø, men i new age bliver livet skildret som et langt AMU-kursus. Du er her for at lære noget, så dør du og bliver genfødt for at lære mere. I nutidens sjæletro er der ingen dommerinstans. ... ... New age er en protest mod tanken om, at vi skal dø, og et opgør mod tanken om, at ens handlinger skulle kunne bedømmes af andre end en selv.«

Ugebrevet Mandag Morgen offentliggjorde i 1991 tal fra en undersøgelse foretaget af Gallup Omnibus Data, som viste at der blandt danske ugebladslæsere er en stærk interesse for astrologi og paranormale fænomener som synskhed og en sjette sans.

Fremtiden

Hvordan fremtidens religiøsitet og åndeligt vil manifestere sig, må tiden vise. Lektor Ole Riis siger: »I en overgangsperiode har »det religiøse« og »det åndelige« været yt i den offentlige debat, undtagen i en særlig moderigtig, etisk variant. Det har ændret sig; i dag er debatklimaet præget af et opgør med materialisme og en åbenhed over for åndelighed og religiøsitet.« Journalisten og forfatteren Peter Øvig Knudsen beskriver den åndelige eller religiøse udvikling med ordene: »Min generation står som den første uden religiøse traditioner.«
 

Kilder:

• Berlingske Tidende, 12. december 1999
• Kristeligt Dagblad, 28. november 1997
• Kristeligt Dagblad, 7. januar 2000
• Kristeligt Dagblad, 8. januar 2000